The Note Library

Vi har en stor kærlighed til litteraturen og til det skrevne ord. Til duften af kvalitetspapir og til fornemmelsen af at holde en god notesbog mellem hænderne. 

Notesbøger fra The Note Library giver fornemmelsen at tiden, om end for kun en kort stund, kan fastholdes. At ikke alt i vores verden går stærkt og er glemt lige så hurtigt, som blinkene på skærmen.

At skrive i kvalitetsnotesbøgerne fra The Note Library er en oplevelse. Lyden af pennen henover det kraftige papir. Vægten af notesbogen, når du holder den i hånden.


Køb her

Bæredygtige materialer med en historie

Fordi det taktile, sanserne og det æstetiske er hvad The Note Library bygger på, har vi nøje udvalgt, hvor og af hvad, vores kvalitetsnotesbøger fremstilles. Mens Classic-serien er svøbt i kvalitets-kanvas, der i sig selv giver en taktil oplevelse, er Creative-serien præget med en overflade, der giver form og taler sit eget sprog med sine grafiske prikker.

Vi har håndplukket hver del og nøje udvalgt, hvem der fremstiller notesbøgerne for os. Hos The Note Library følges kvalitet og æstetik ad med etik. For The Note Librarys notesbøger er fremstillet i Danmark på et certificeret, Svanemærket bogbinderi. Papiret, der er fra de svenske skove, er FSC-certificeret, hvilket betyder, at der kun fældes den mængde træer, der løbende bliver plantet igen.

Hos The Note Library tror vi også på, at social bæredygtighed er vigtig. Derfor støtter The Note Library initiativer mod analfabetisme.

Historien bag The Note Library

The Note Library blev etableret af Tina Graabech på baggrund af en årelang passion for det skrevne ord og for kvalitetsnotesbøger:

”Jeg er selv en stor forbruger af notesbøger. Jeg elsker at købe dem og har altid gjort det. Det hænger sammen med fastholdelsen af evnen til at skrive i hånden. Og det trækker tråde tilbage til en fortid som bibliotekar.”

”Der er en kulturel arv, der er ved at gå tabt, fordi vi ikke længere kan finde håndskrevne dagbøger og korrespondancer og notesbøger som folk har skrevet noget ned i, fordi det hele er digitalt. Det giver en anden form for fordybelse at skrive i hånden. Der er et element af privathed over at skrive i en notesbog. Der er noget intimt over det; at man deler med sin bog. Her efterlader man sig et andet spor end på en computer.”

Spørgsmål? Skriv til os her: